Haslev Køre- og Rideforening


Military-landsstævne på Skårup Overgaard

Dato: 26-06-2011

I denen weekend d. 24-26 har der været afholdt landsstævne i military på Skårup Overgård. Udover klasser for landets bedste ryttere på flere niveauer, blev DM for seniorer også afgjort til dette stævne. HKR har haft flere ryttere bredt repræsenteret i stævnets klasser, hvor Mia Hastrup jagtede DM guldet på hendes første-hest Odin. 

Mia og Odin lagde sig i spidsten af klassen fra start, hvor hun lørdag gik i terrænet med et dressurresultat på 44,06 strafpoint. Mia var skarpt forfulgt af Anne-Dorthe Møller og Kærgård's Bally Pipe Dream, som gik i terrænet med 45,93 strafpoint. Både Mia og Anne-Dorthe var som de eneste to helt fejlfrie i terrænet, som voldte besvær for de resterende ekvipager. Mia havde også hendes anden-hest Hesteklewa Søren Spætte til start. Søren gik desværre ikke optimalt i dressuren, så Mia lå sidst med ham efter dressuren. Men med kun 4 fejl i terrænet, revancherede Mia og Søren til en 6. plads før det hele skulle afgøres på springbanen.

Efter en meget spændende afslutning på DM i military, som Mia Hastrup og Odin jo ellers førte både gennem dressuren og terrænet, fik Mia og Odin desværre en bom for meget på springbanen, så guldet i stedet gik til Anne-Dorthe Møller og Kærgård's Bally Pipe Dream. Mia og Odin endte med 52,06 strafpoint, og Anne-Dorthe endte med 49,93. Med Søren fik Mia en enkelt bom på springbanen, og de endte med at revanchere deres 10. plads efter dressuren til en flot 4. plads.

Også i CNC1* kom Mia godt fra start med hendes unge hest Constantin M. Her lå Mia også på en foreløbig førsteplads med Constantion M efter dressuren og terrænet, hvor Constantin var fejlfri. Mia gik derfor på springbanen med 43,69 strafpoint. Men også for Constantin og Mia voldte springbanen problemer. Ekvipagen hev 2 bomme, og kunne derfor lægge 8 strafpoint til deres samlede resultat. Det talentfulde par måtte derfor nøjes med en 5. plads.

I de øvrige klasser var HKR også flot repræsenteret med flere ekvipager, som lå godt til efter dressuren. Terrængbanen viste sig dog at volde problemer for flere af vores ryttere. To der dog klarede sig flot igennem var Nicoline Christiansen og Emicz, som endte som 1. uplacerede på en 9. plads i CNC100. I CNC90 var Steen Hvitved til start med Thera Eg. Steen havde dog som Mia problemer på springbanen, hvorfor Steen fik 12 øvrige strafpoint til sine opnået 45,67. Ekvipagen mistede derfor sin førsteplads, og endte som nummer 9 i klassen.

Til gengæld havde to af vores talentfulde ponyryttere stor succes i CNCP90. Her lagde Sarah S. Olsen og Timon sig i spidsen fra start, og med to flotte fejlfrie runder i Terrænet og på springbanen, endte Sarah med at vinde klassen, med sit dressurresultat på 36,82 strafpoints. Mette Rise Christiansen og Camelot Damgård havde også en meget succesfuldt stævne, uden fejl på hverken terræn- eller springbanen. Mette endte med 50,46 strafpoints. Chelina Bonne og Aurora Stengaard var også til start i denne klasse. De fik desværre et ærgerligt stop i terrænet. Chelina endte derfor som nummer 6 med 71,09 strafpoints.

Se alle resultaterne her.

Billeder af Tia Lundemose. Se flere billeder fra stævnet her.


HKRs ryttere øverst på sejrsskamlen

Dato: 11-06-2011

I denne weekend kunne flere af HKRs ryttere igen stille sig øverst på sejrsskamlen til Engerupgaards C-stævne i military. Irene Mia Hastrup og Odin vandt CNC1*, mens Mia også blev klassens nr. 3 og 8 med hhv. Constantin M og Hesteklewa Søren Spætte. Simone Bøgelund Nielsen og Obi-Wan Kanobi vandt overlegent CNC100 med bare 40,22 strafpoint. Steen Hvitved og Thera Eg blev nr. 7 og Vivan Mary Rysling og Kazoom nr. 9 i samme klasse. i CNC90 blev Steen Hvitved og Cocquet Van Het Exelmanshof nr. 5. Se alle resultaterne her.

I næste weekend d. 24-26 juni er der landsstævne på Kirstineholm Rideklub/Skårup Overgård med DM for senoire, hvor Irene Mia hastrup er til start med Odin og Hesteklewa Søren Spætte. Vi krydser fingre for, at det kommer til at gå lige så flot som på Engerupgaards. udover Mia er resten af ovennævnte ryttere også til start samt Louise Hededam på diabloo og Jacob Binder Stuck på La Sonja i CNC100. HKRs tre dygtige ponyryttere, Chelina Bonne på Aurora Stengaard, Mette Rise Christiansen på Camelot Damgård og Sarah S. Olsen og Timon er også at finde på startlisten i CNCP90. Se stævnets program her.

      

Til højre ses Mia Hastrup og Odin og til ventre Simone Bøgelund Nielsen og Obi-Wan Kanobi


Faxe kommunes Mesterskabspriser

Dato: 10-04-2011

Den 7. april blev Faxe kommunes Mesterskabspriser overrakt ved et arrangement i Rønnede Hallen. HKR var repræsenteret med 4 ryttere: Simone Bøgelund, Mette Rise Christiansen, Sarah S. Olsen og Ida Holm Jessen Knudsen. De tre førstnævnte fik individuelle priser, mens Simone og Ida repræsenterede HKR hold i military.

Prisoverrækkelse


Til brugere af kørebanen

Dato: 28-02-2011

Pr. 1/1 2011 er kørebanen på Stengaard blevet en del af Haslev Køre- og Rideforenings lejemål.
Det betyder, at man skal være medlem af HKR for at benytte banen.
Hvis man er medlem, kan banen benyttes så ofte man vil.

Det betyder, at man betaler kontingent til HKR én gang om året i stedet for at betale pr gang, man benytter banen.

Indmeldelse kan ske her eller ved henvendelse til kasserer Betina Christensen, e-mail: betina@HKRnyt.dk eller 61 85 53 01.

 


Gang i nyhederne

Dato: 04-02-2011

Kære ryttere

Nu er vinteren endelig ved at være på retur, og de betyder lykkeligvis også, at stævnernearrangørerne er begyndt at melde sig på banen, og snart skydes også militarysæsonen i gang igen. Dette betyder jo, at der igen skal gang i vores nyhedspotal og der skal findes ryttere, mødre, trænere, heste eller andre spændende profiler til Månedens profil. Hertil vil vi gerne opfordre alle i klubben til at komme med input. Ligger I inde med en god historie eller nyhed, så send den til katrinehastrup@hotmail.com. Historien/nyheden behøver ikke være redigeret eller renskrevet, den kan også bare være i ren informationsform, så skal Katrine nok få den færdiggjort og opstillet korrekt.

I januar fik vi fejret vores rangliste og pokal vindere. Det er hertil på tale, om der i den forbindelse skal laves nye regler både for pointføringen og vores klubmesterskaber. Dette vil alt sammen blive drøftet på generalforsamlingen, som jo finder sted torsdag d. 7 februar, hvor vi håber, at mange af Jer vil dukke op, og komme med Jeres indspark til eventuelle forbedringer af vores klub.


Ponymåling 2011

Dato: 03-01-2011

Kunden:

  • Køber en målebillet over nettet. Fuldstændig på samme måde som når man køber konkurrencepas.
  • Målebilletten gælder i alle distrikter i det indeværende år– dvs. kunden kan frit vælge hvor og hvornår han/hun kører til ponymåling. Kunden modtager en kvittering som kunden printer ud.
  • Alle ponyens oplysninger fremgår af kvitteringen.
  • Kunden bestiller en ponymåling ved distriktet (ligesom i ”gamle dage”) og distriktet planlægger selv sine ponymålinger.
  • Kunden medbringer kvitteringen til ponymålingen.

Ponymåleren:

  • Opretter ponymålingerne på Infosport eller melder ponymålingsdatoer til DRF som lægger målingsdatoer for distrikterne på hjemmesiden.
  • Modtager kundens anmeldelse (ligesom i ”gamle dage”)
  • Planlægger selv sin ponymåling
  • Ponymålerne udfylder følgende felter på kvitteringen:
    • dato, distrikt, højde(cm) og kategori samt stempel og underskrift.
  • Ponymåleren skriver målingen i passet.
  • Kvitteringerne sendes pr post eller scannes til administrationen. Administrationen bruger kvitteringerne som tastningsgrundlag og udbetalingsgrundlag til distriktet.
  • Der udbetales til distriktet en gang pr. måned.

Kunden skal altid medbringe kvittering og pas til målingen – målingen må ikke gennemføres såfremt en af disse ting mangler. Hvis en pony afvises skal årsagen skrives på kvitteringen og sendes ind til administrationen. Til information er nedenstående meddelelse lagt på www.rideforbund.dk dags dato. Det udsendes ligeledes i dressur og spring infomail.


HKR-ryttere vindende i Søbogaard

Dato: 09-10-2010

Den 9 Oktober holdte Søbogaard Hestecenter militarystævne for både hest og pony på alle niveauer. HHer havde HKR mange dygtige militaryryttere til start, som gjorde en god figur. Her skal bl.a. Chelina Bonne fremhæves. Chelina startede hendes første CNCP1* på sin nye militarypony Jessie. Dette gik over al forventning, da Chelina og Jessie endte på en 1. plads med 52.17 strafpoint. En anden klasse som også blev vundet af en talentfuld militaryrytter var CNC90. Her var Simone Bøgelund Nielsen til start på hendes unge hest Obi-Wan Kanobi, som de vandt med bare 45,54 strafpoint. En anden HKR rytter som kunne formå at ride til endnu lavere strafpoint var Karina Høvring på Armani, som vandt CNC80 med bare 42,27 strafpoint. se alle resultater på Soebogaard.dk


NM guld til Simone Bøgelund

Dato: 12-08-2010

To af HKRs absolutte topryttere Mia Hastrup på Odin og Simone Bøgelund på Lucksley tog d. 12 juli til henholdsvis military World Cup i Malmö og De Nordiske Mesterskaber for pony military i Findland. 

Mia og Odins som ellers har været i absolut topform, som man også kan læse i nedenstående nyhedsartikel, havde en rigtig flot start på stævnet, med en 9 plads ud af 52 startere i World Cuppen. Men terrænet var usædvanligt svært, og Mia og Odin, måtte udgå på 9. forhindring, som var en trekombination, med tre smalle hvide bænke. Odin stod imod på 9 B, hvilket resulterede i, at han grundet den glatte bund gled direkte ind i springet, og alle de fine pyntepuder sad efterfølgende fast i hans mordaks. Odin havde derefter ikke lyst til at springe springet, og Mia måtte udgå. 

Det var derimod en helt anden historie som udspillede sig i Findland. Her drog Simone Bøgelund og Lucksley afsted mod de nordiske mesterskaber sammen med resten af det danske landshold.

Simone og Lucksley har haft en fremragende sæson, hvilket også tydeligt kommer til udtryk når man ser på vores rangsliste for ponymilitary, hvor hun fører med hele 36 point. Men endnu flottere er, (hvis der da er noget der kan være flottere end at føre vorese rangliste) at Simone også i øjeblikket fører DRFs rangliste og hun har med Lucksley vundet næsten samtlige af de militarystævner, som de har deltaet i i år. Det er derfor heller ikke helt uden grund, at vores aktive medlem og holdkaptajn Karin Semberlund har udtaget Simone og Lucksley til dette års Nordiske Mesterskaber, hvor Karin da også har høje forventninger til parret og ikke mindst holdet, som hun mener har gode chancer både i den individuelt konkurrence, men bestemt også i hold konkurrencen.

Fredag har Simone og resten af det danske NM hoold reder dressur. Simone har allerede fra start lagt afstand til resten af feltet, da hun har placeret sig på en 1. plads med 43,3 straf point. Holdet ligger nummer 2 med under 1 straf point op til Sverige som fører.

Efter en fejlfri runde i terrænget, endte Simone lørdag med at indfri alle forventningerne og forhåbningerne, da hun efter søndagens springning slog fast, at hun er den bedste nordiske pony militaryrytter. Simone og Locksley tog det individuelle guld med 50,1 minuspoint. Herudover blev hun også guldvinder for hold, da ponyholdet tog mesterskabet med 210,7 minuspoint.

Vi ønsker Simone et kæmpe tillykke med den flotte titel.

Simone på Locksley tilo NM i Findland. Se flere billeder fra NM på hestebilleder-bornholm.dk


Klubmestrene 2010 fundet

Dato: 07-08-2010 - 08-08-2010

I weekenden 7./8. august blev der kæmpet om, hvem der det næste års tid kan smykke sig med titlen som årets klubmester i mønstring, dressur og springning i Haslev Køre- og Rideforening. Med ventelister i flere af klasserne var klubmesterskabet i HKR et af de største i mange år, og der blev kæmpet om titlerne til den helt store guldmedalje.

En rytter trak i år fra alle andre. Fie Faxø, der i år rider sit sidste ponyår, før hun som 17-årig starter som youngrider, kunne ride hjem med ikke mindre end to klubmesterskaber samt en 2. og 3. plads. Først blev Fie Faxø klubmester i mønstring med hingsten First Class Benjamin Rex, dernæst klubmester i dressur på 1.St Class Prince Albert med 68,3 %, og med yderligere en 3. plads i samme klasse på sin anden pony First Class Benjamin Rex, for til sidst at runde stævnet af med en 2. plads i ponyernes klubmesterskab i springning på 1.St Class Prince Albert. Her måtte hun på trods af fejlfrie runder se sig slået på tiden af en anden af klubmesterskabets ponyprofiler Sarah S. Olsen, der på Timon tog sig af klubmesterskabet i springning og en flot 2. plads i dressuren med 65,5%.

I hesteklasserne vandt Karina Høvring på Armani sikkert dressurmesterskabet med 69,1 % foran Thera Eg med Louise Hededam med 65, 6 % og Cecilie Eriksen på Animera med 64,8%.

Og så kan Camilla Erikson på My Topaz Xx kalde sig klubmester i springning det næste år, idet hun med den hurtigste gennemridning lige slog sidste års klubmester Anne-Sofie Kjær Lambertsen på Altésse H. På 3. pladsen kom Nicoline Christiansen på Emicz.

Årets klubmestre:

Mønstring pony:  Fie Faxø med First Class Benjamin Rex

Mønstring Hest: Anne-Sofie Kjær Lambertsen med Amazone Stengaard

Dressur pony:  Fie faxø på 1.St Class Prince Albert

Dressur hest: Karina Høvring på Armani

Spring pony: Sarah S. Olsen på Timon

Spring hest: Camilla Erikson på My Topaz Xx

 

Billedtekst: Fie Faxø på henholdsvis First Class Benjamin Rex og 1.St Class Prince Albert samt camilla Erikson på My Topaz Xx.


Endnu en sejr til Irene Mia Hastrup

Dato: 28-07-2010 - 01-08-2010

Vores dygtige landsholdsrytter Irene Mia Hastrup er netop hjemvendt fra internationalt militarystævne Tjekkiet, hvor hun havde sine to top heste Odin og Jaslo med til start i CNC***. Målet var at få erfaring til både hende og ikke mindst Odin samt at opnå en kvalifikation til EM 2011, som kræver en fejlfri runde på springene i terrænet.

På Odin lagde Mia ud med en top placering efter dressuren, hvor hun lå på en flot 2. plads, og Jaslo landede med en middel dressur midt i klassen. Det viste sig dog, at det var i terrænet at klassen skulle afgøres, da kun 3 ud af 14 ryttere kom fejlfrit gennem den meget svære bane. Mia var desværre ikke en af dem, da hun fik et enkelt stop på Odin og måtte udgå på Jaslo grundet et styrt mellem 2 forhindringer (hverken Jaslo eller Mia kom noget til).

Mia erfarede dog da resultaterne kom, at hun stadig, selv med et stop og tidsfejl, lå med i toppen, så nu var det bare om at holde placeringen og ikke rive for mange bomme på springbanen. Til vores store glæde lod dette sig gøre, og Mia og Odin endte på en samlet 4. plads. Den danske DM bronze medaljevinder Rasmus Bakker var også til start, og endte på en 7. plads.

Mia og Odin fortsætter jagten på en EM kvalifikation, og vil være at se i næste weekend d. 13-15 august til Malmös store internationale World Cup militarystævne. 

- Vi ønsker Mia et stort tillykke.


Endnu et vellykket militarystævne

Dato: 11-07-2010

Mette Rise Christiansen fra Haslev Køre -og Rideforening blev den 11. juli på den hvide ponyhoppe Lyngvejens Roseane den første officielle Danmarksmester for kategori III ponyer. Det skete på hjemmebanen på Stengårdens dejlige skovarealer, hvor der i uger forinden var blevet arbejdet heftigt med de store maskiner for at bygge den bedst mulige terrænbane.
13- årige Mette Rise Christiansen og den 20-årige Lyngvejens Roseane, som i øvrigt gik sit sidste militarystævne, vandt med 60,81 strafpoint tæt forfulgt af endnu en Haslev rytter, Helena Poulsen på Whos Smart, som kunne hænge en sølvmedalje om halsen med 62,98 strafpoint. Bronzemedaljen gik til Lærke Guldborg på Dundee Paskal, som begge kom igennem deres første militarystævne nogensinde med blot et enkelt stop i terrænet, det bliver derfor interessant at følge de to til næste års DM.

Også for kategori II blev endnu en rytter fra Haslev ny Danmarksmester. Det blev Sarah Specht Olsen på Timon, som gik dressur, ridebanespringning, udholdenhedsridt i terrænet med indregnede stilkarakterer til et samlet resultat på 56,81, sølvmedaljen gik til Rikke N. Andersen fra Ørnebjerg Køre- og Rideforening på Ester, mens bronzemedaljen blev vundet af Line Lenshøj på Donkey Kong fra Ringsted Sports Rideklub.
Vinderne af mesterskaberne modtog udover dækken, æresbånd og plaquette fra Dansk Ride Forbund hver en cykel sponsoreret af SuperBrugsen i Herfølge, en DVD- afspiller sponsoreret af stengaard-haslev.dk samt et træningsophold i Sverige sponsoreret af landstræner Lars Christensson. Læs mere om de to piger under Månedens profiler.
De høje varmegrader var en joker ved det store militarystævne i Haslev. Men ifølge den danske holdkaptajn i military Karin Semberlund, kom alle heste, ponyer og ryttere i mål i fin form på en bane, der var blevet vandet i flere dagene op til stævnet for ikke at være for hård.

Samtidig med afholdelsen af DM for kategori II og III, blev der også afholdt distriktmesterskaberne for hest og pony, både for diskrikt 1 og 5. Haslevs egen unge rytter Josefine Letholm Kofod på Classie Fleur blev distriktmester for pony med 55,23 straf point, mens guldet for hest gik til Kirstin Skjoldshøj på Lucky Star fra Næstved Sportsridekub med 44,67 starfpoint, mens vores egen rytter Nicoline Christiansen kæmpede sig ind på en flot tredje plads med et samlet resuultat på 56,58.

I stævnets øvrige klasser skal der på ponyfronten nævnes Caroline Regitze Jensen og Multistar Scanvar fra Næstved Sportsrideklub, som i overlegen stil vandt stævnets højeste klasse CNCP1*, som er 100 cm. Ekvipagen lagde sig i front allerede efter dressuren, og der blev de efter fejlfrie ridt på både springbanen og i terrænet. Caroline blev endvidere disciplinvinder i både springning og terrænet i samme klasse på sin anden pony Orchard Freedom Scan.
I hesteklasserne var det militarysportens grand old man 72- årige Johan Iversen og Ocean, ligeledes fra Næstved Sprtsrideklub, der efter en hård afsidning ved DM for tre uger siden, igen var flyvende og vandt stævnets højeste hesteklasse CNC100.

Dette stævne blev også afgørende for HKRs klubmesterskaber i military 2010, som afgøres over vores to militarystævner. Klubmesterskabsvinderen bliver derved den som sammenlagt fra de to stævner har færrest strafpoint uafhængigt af klasseniveauet. Vinderen for hest 2010 er Vivan May Ryslinge på Sdr. bjerggårds Schwarnique, og for ponyer er det Helena Poulsen på Whos Smart. Klubmesterskaberne i dressur og spring bliver afgjort d. 7-8 august. Se mere under klubmesterskab


Hestepas og identifikationspapirer

Dato: 28-06-2010

Alle heste skal have et hestepas med medicinsider OG skal være entydigt identificerede

Pr. 1. januar 2010 er det ved lov vedtaget, at alle heste skal have et hestepas, der indeholder medicinsider herunder information om, hvorvidt hesten er udelukket fra konsum (slagt) eller ej.

Medicinsider
Medicinsider er ekstra sider, der indsættes i passet, hvori dyrlægen skal anføre, hvis der er brugt medicin fra listen over ”Uundværlige lægemiddelstoffer til behandling af dyr af hestefamilien”. Derfor er det ikke alle former for medicin, der skal indføres i passet. Det er også på disse sider, det skal registreres, hvis hesten er udelukket fra konsum (ikke må slagtes).

Hestepas udstedt af Videnscentret for Landbrug, Heste (tidl. Landscentret heste) før 1. juli 2009 indeholder IKKE medicinsider. Disse pas skal derfor sendes til Videnscentret for Landbrug, Heste, og opdateres. Er hesten entydigt identificeret, sendes passet med en vedlagt blanket til Vindenscentret for Landbrug, Heste, og der er ikke behov for at gøre yderligere tiltag.

Entydigt identificeret
Entydigt identificeret betyder, at hesten skal være enten chipmærket eller brændemærket MED tydeligt nummer. Dette betyder at f.eks. trakehnere, der er brændemærket kun med trakehner-mærke og ikke med nummer, skal chipmærkes. Yderligere skal heste, der er brændemærket med et ikke tydeligt nummer, ligeledes chipmærkes.

Kilde: Faxe Dyrehospital