Haslev Køre- og Rideforening

Velkommen til Haslev Køre- og Rideforenings hjemmeside.

Her kan du læse om hvad der sker i klubben indenfor den nærmeste fremtid, læse om HKRs profiler, tilmelde dig til stævner og se Resultater opnået af klubbens medlemmer samt læse andre spændende Nyheder.

Du kan melde dig ind i klubben ved at vælge indmeldelse i menuen.


Militarydag 2012

Dato: 20-01-2012

Lørdag, 25. februar, Dalum Landbrugskole, Odense

Militarydagen er en rigtig god start, når du vil forberede sæson 2012 – og det plejer at være hyggeligt at mødes efter flere måneder uden military på stævneprogrammet. Vi ses!

Se hele programmet her.

Send din tilmelding senest den 10. februar til csu@rideforbund.dk.


Pokalfest og generalforsamling

Dato: 16-01-2012

Husk at tilmelde dig til årets pokalfest lørdag den 28. januar. Forinden festen afholdes generalforsamling, og vi håber, at mange medlemmer møder op til begge aktiviteter.

Tilmeld dig pokalfesten her


Træningsstævne i springning

Dato: 06-01-2012

Søndag den 8. januar afholdte HKR træningsstævne i springning på Hulegaard. Se resultaterne her


Glædelig jul og godt nytår!

Dato: 21-12-2011

Alle medlemmer ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Der er nu propositioner klar til vores to vintertræningsstævner i springning og dressur i januar og februar.

Husk at tilmelde dig til pokalfesten den 28. januar. Generalforsamlingen vil som noget nyt blive gennemført lige inden pokalfesten, så vi håber at mange vil deltage i begge arrangementer.

Venlig hilsen,
HKRs bestyrelse


HKR flytter fra distrikt 5 til distrikt 4

Dato: 21-12-2011

Bestyrelsen har i efteråret anmodet distrikt 4 og 5 om at flytte fra distrikt 5 til distrikt 4.

I 2008 blev HKR af DRF tvunget til at flytte fra distrikt 4 til distrikt 5, da distrikterne blev inddelt geografisk efter kommunegrænser. Ved DRF’s Repræsentantskabsmøde i år blev reglementet ændret, således at en klub kan flytte til et nabodistrikt, såfremt de berørte distrikter er enige herom.

HKR har derfor søgt om at blive flyttet retur til distrikt 4, som vi fortsat ønsker at høre ind under. Der er flere grunde til dette: dels økonomisk, da HKR i mange år op til 2008 har medvirket til at distrikt 4 har en sund økonomi med mange aktiver. Dels sportsligt, da HKR har mange military-aktiviteter, og det har distrikt 5 ikke fokus på. F.eks. var der ikke indregnet udgifter til distriktsmesterskaber i 2011 til trods for, at HKR har afholdt distriktsmesterskaber for distrikt 5 siden vores optagelse i 2008.

Begge distrikter har indvilget i flytningen og den 29. november blev det godkendt af DRF’s bestyrelse, at HKR kan flytte distrikt pr. 1. januar 2012.


Indsende resultater til ranglisterne

Dato: 13-12-2011

Kære ryttere.

Husk at indsende jeres resultater for året, så I kan komme med på ranglisterne og kampen om div. pokaler og planketter. Vil I være med i kampen om at vinde DRF pony ranglisterne, kan I finde jeres points på infosport.dk.

I indsender resultaterne ved at benytte linket under Ranglister eller ved at trykke her.


HKRs ryttere 2'er ved Distrektmesterskaberne

Dato: 13-11-2011

I denne weekend blev der afholdt distriktmesterskaber i springning for hold og individuelt. For HKRs ryttere blev det en succesfuld weekend.

Lørdag var det individuelt distriktsmesterskab i pony springning, og her havde HKR Chelina Bonne og Aurora Stengaard til start. De leverede 3 nul runder og blev individuelt nr. 2.

Søndag var det distriktsmesterskab for pony hold og her repræsenterede Jonathan Hvalsø Saul, Cecilie Nielsen og Chelina Bonne HKR. De leverede hver 3 nul runder og dette gav dem en 2 plads.


Klubmesterskab 2011

Dato: 15-09-2011

Resultater fra lørdagens dressur kan ses her
Resultater fra søndagens springning kan ses her

En stor tak skal lyde til alle jer, som hjalp med at sætte bane op lørdag eftermiddag og tage spring ind, dressurhegn ned og gøre klar til vinteren. Det er rigtig dejligt at så mange vil hjælpe.


Military den 17. juli

Dato: 12-07-2011 - 24-05-2011

Resultat fra søndagens stævne kan ses her:

Total

Terrænspringning.

Disciplinvindere

Klubmester i HKR 2011 blev:

Ponyer: Therese Skardal / Ardfield Woodie

Heste: Carina Nielsen / Dezso

Ærespræmiesponsor ved dette stævne er bl.a. M.B. Print som sponserer et flot stort billede til f.eks. din trailer til vindere af alle klasser:

M.B. Print

 


Mia Hastrup Nordisk Mester 2011

Dato: 10-07-2011

I dag blev Mia Hastrup og Odin Nordiske Mestre i Military.

Vi ønsker Mia et stort tillykke med Mesterskabet.

Læs mere om stævnet her


Sølv til Mia og Odin ved DM i military

Dato: 26-06-2011

Efter en meget spændende afslutning på DM i military, som Mia Hastrup og Odin ellers har ført både gennem dressuren og terrænet, fik Mia og Odin desværre en bom for meget på springbanen, så guldet i stedet gik til Anne-Dorthe Møller og Kærgård's Bally Pipe Dream.

Læs mere om landsstævnet under Nyheder, hvor vi også følger op på de andre af HKRs ryttere, som også har haft succes ved militarylandsstævnet på Skårup Overgård.


HKRs profiler

Dato: 01-06-2011 - 02-02-2011

Kære Ryttere

Nu er vinteren ovre og stævnesæsonen er godt igang igen. I den forbindelsn vil vi gerne opfordre vores dygtige ryttere til at komme med jeres profil og historie, hvis I udretter noget flot, når I er ude og starte for HKR. Læs mere under HKRs profiler.

Hertil vil vi også gerne have høre de gode nyheder, så vi hele tiden kan være opdaterede med de mange flotte resuktater, som HKRs ryttere opnår. Se mere under Nyheder.

Skriv til katrinehastrup@hotmail.com.


Nye regler for indberetning af point til ranglisterne

Dato: 07-03-2011

For at komme på HKR ranglisterne, skal alle pointindberetninger fremover indsendes til HKR via den nye formular, som findes under Ranglister.
Som noget nyt kan klubbens ponyryttere nu også samle point til ponyranglisterne for henholdsvis dressur, springning og military ved C-stævner eller højere. Her er det DRF-point, der er gældende. Rytteren skal selv sørge for at udregne point i følge DRF reglement og indsende dem via formularen.